Med tiden får huden fine rynker og nedsat spændstighed pga. faldende indhold af kollagen. Behandling med infrarødt lys (IR) kombineret med radiofrekvens energi (RF) trænger dybt ned i huden hvor det opvarmer bindevævet. Opvarmning medfører både en opstramning af eksisterende kollagen og stimulerer samtidig hudens produktion af ny kollagen. Derved forbedres hudens spændstighed og fine rynker udglattes i løbet af 3-4 måneder efterhånden som mængde af nydannet kollagen stiger. Behandlingen kan forebygge eller bremse udviklingen af dybe hudfolder og rynker men kan ikke fjerne dem når de først er opstået.
Denne behandling kan udføres hele året og på alle hudtyper. Behandlingen kan gives 1 uge efter botox behandling og 2 uger efter behandling med hyaluronsyre filler.
Vi kan i følgende situationer ikke tilbyde behandling:
Inden behandling sikres det at du er egnet til den ønskede behandling og der skal tages foto af behandlingsområdet som dokumentation i din journal.
Hver impuls føles som et kortvarigt, ganske mildt ubehag eller smerte. Efterhånden som der gives flere impulser vil fornemmelsen af varme i huden tiltage. Nogle hudområder er mere følsomme end andre, og brug af isposer umiddelbart efter behandling kan virke lindrende. Det er normalt at huden bliver hævet, føles varm eller brændende i op til nogle dage. Afhængigt af hudområdets størrelse tager behandlingen 30-60 minutter. I nogle tilfælde skal der gives en prøve behandling på et lille område, for sikre at behandlingen tåles, inden der gives fuld behandling.
Antallet af nødvendige behandlinger afhænger af hudens tilstand og hvor meget opstramning der ønskes. Ofte gives 2-5 behandlinger med 4-7 ugers interval.
Behandling kan medføre forbrænding af huden på samme måde som en solskoldning. Risikoen er størst hvis huden er solbrun. Bivirkningerne er:
Kontakt klinikken ved bivirkninger.
Efter at have læst denne skriftlige information skal du også mundtligt oplyses om behandlingen af en sygeplejerske eller læge. Du vil få mulighed for at stille spørgsmål og er velkommen til at medbringe en bisidder ved forundersøgelsen. Umiddelbart efter at du har fået den mundtlige information, kan du samtykke til og modtage behandling.
Vi er placeret om hjørnet på Skodsborg Strandvej og Skodsborgvej.
Der er fri parkering. Parkering kan findes på flere af de små parkeringspladser. Samt sidevejene.